Lav lækre retter ud af rester

Får du også dårlig samvittighed, når du kyler store mængder mad ud, bare fordi du ikke kan nå at spise det, før det bliver for gammelt? Er du lidt kreativ, er der ofte ingen grund til at smide alt væk. Læs med her, og få gode ideer til, hvordan du kan bruge resterne fra dagen før eller fra hele ugen til at lave nogle lækre retter ud af resterne, der ellers ikke ser ud af meget.

Ryd køleskabet og lav en suppe

Mange af os når til et punkt, hvor de fleste grøntsager er ved at blive for gamle eller lidt smattede. Men der er ingen grund til at smide det væk; du kan bruge dem til at lave den lækreste grøntsagssuppe. 

Ingrediensliste:

Alle de passende grøntsager, du har i køleskabet. For eksempel blomkål, løg, gulerødder eller kartofler.

Vand

Bouillonterninger

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Skæl, pil og skyld grøntsagerne, og skær dem i mindre stykker. Put grøntsagerne i en stor gryde, og hæld vand i gryden, så det dækker grøntsagerne. Tilføj en bouillonterning og lad det hele koge op, indtil grøntsagerne er bløde og kan blendes.

Blend suppen, og smag den til med salt, peber eller andre krydderier.

Sprøde rugbrødssnacks

Har du brug for tilbehør til suppen, og er dit rugbrød ved at blive for gammelt til madpakken? Lad det ikke gå til spilde, og lav nogle sprøde rugbrødssnacks, mens suppen koger op.

Ingrediensliste:

Rugbrød, der er ved at blive for gammelt. Bemærk, at hvis der allerede er mug på rugbrødet, skal det ikke spises hverken råt eller som rugbrødssnacks.

Olie til pensling

Groft salt

Fremgangsmåde:

Skær rugbrødet i så tynde skiver som muligt, og skær skiverne i lange rektangler.

Pensl stykkerne med olie og drys med groft salt. Tænd ovnen på 200 grader, og lad dem bage i cirka ti minutter eller indtil de er sprøde.

Spis de sprøde rugbrødssnacks som tilbehør til suppen.

Tryl med kyllingen fra dagen før

Har du fået nok kyllingebryst eller –lår? Så brug resterne til at lave en god tærte i stedet. Her skal du bruge ingredienser, du ofte alligevel har i køleskabet. 

Ingrediensliste:

Kyllingen fra dagen før

Spinat, tomater, løg eller andre grøntsager fra køleskabet

3 æg

2 spsk. Creme Fraiche eller hytteost

Lidt vand

Salt, peber og chili

150 gram mel

75 gram smør

lidt vand

Fremgangsmåde:

Start med at lave tærtebunden ved at hælde mel i en skål og smuldre smør ned i. Brug fingrene til at blande mel og smør, indtil bladingen er nogen lunde ensartet uden for store smørklumper.

Smør en tærteform med lidt olie eller smør, og spred dejen rundt i formen. Bag bunden på 200 grader i ti minutter. Forbered fyldet imens.

Skær kyllingebryst i små stykker, eller pil kødet af kyllingelårene. Skyl spinaten og skær et løg og en tomat i skiver.

Bland creme fraiche eller hytteost, æg, vand og krydderier i en skål.

Når tærtebunden er bagt, fordel kyllingen og grøntsagerne på herpå, og hæld æggeblandingen over. Bag tærten på 200 grader i cirka 30-40 minutter.

Post Author: admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *